SØGEORDSANALYSER – RAM PLET PÅ GOOGLE MED DE RIGTIGE SØGEORD
Ved du, hvad dine potentielle kunder søger efter på nettet: Hvilke søgeord, de bruger, når de leder efter det, du sælger? Eller tror du mon blot, du ved det?
Tro siges at kunne flytte bjerge, men hvis du baserer din online markedsføring på tro alene, risikerer du at gå glip af en masse kunder, for når det kommer til at stå skarpt i konkurrencen om de gode placeringer i søgeresultaterne, skal du ramme plet med søgeordene. Og her er tro ikke nok til at flytte bjerget – der skal viden til, og den får du gennem brugen af søgeordsanalyser.
Keywords, konkurrence og forretningspotentiale
En grundig og gennemarbejdet søgeordsanalyse viser ikke blot, hvor mange månedlige søgninger der er på de forskellige søgeord, men også hvilke af dine foretrukne søgeord dine konkurrenter positionerer sig på, og hvor hård en konkurrence du i virkeligheden er oppe imod, når du satser på at komme til tops i søgeresultaterne på netop disse søgeord.
Analysen forsyner dig altså med vigtig viden om både søgevolumen og konkurrence på dine udvalgte keywords, så du ved, hvilke du skal prioritere højest, når du laver indhold til websitet. Men mindst ligeså vigtigt er det, at analysen kan hjælpe dig med at afdække evt. skjult forretningspotentiale og give dig idéer til, hvilke andre søgeord du kan fokusere på for at ramme plet hos din målgruppe og opnå optimal synlighed i de organiske søgeresultater.
Den bedste søgeordsanalyse er den, vi skaber noget af
Den bedste søgeordsanalyse får du, når vi kombinerer din viden om din virksomhed, dine produkter og/eller ydelser med analyser af dine nærmeste konkurrenter, branchen generelt og naturligvis din målgruppe og målgruppens (søge)adfærd på nettet.
Hos SEOBITCH & Co omsætter vi denne kombination i praksis, og når vi udfærdiger søgeordsanalyser, sker det derfor altid på baggrund af en grundig afklaring af de ovennævnte faktorer – og med sigte på at skrive de allerbedste tekster til content marketing og optimale websider.
Det betyder, at vi ikke modtager enkeltstående ordrer på søgeordsanalyser men alene udfærdiger søgeordsanalyser som led i de tekstopgaver, vi påtager os.
For vi synes nu engang, at den bedste søgeordsanalyse er den, vi skaber noget brugbart af, og med alt det arbejde, der ligger i udarbejdelsen af en god søgeordsanalyse, vil vi sikre os, at den også i sidste ende bliver brugt til noget, der er optimalt.
Du kan altså ikke bestille en særskilt søgeordsanalyse hos os, men foretrækker du at holde arbejdet med teksterne til websitet in house, arrangerer vi meget gerne et SEO-kursus eller flere, hvor vi skridt for skridt lærer dig og andre relevante medarbejdere i virksomheden, hvordan I selv kan udarbejde den optimale søgeordsanalyse – og benytte SEO i jeres online marketing generelt.
Ram plet med de rigtige søgeord: Book et SEO-kursus eller få leveret byens bedste SEO-tekster fra SEOBITCH & Co